Sorg- og kriseplan

• Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen omgående. Man skal sikre at informationen er korrekt.
• Den pågældende elevs øvrige lærere, de enkelte teams, orienteres af skolelederen.
• Linjeteamet og skolelederen drøfter, hvem der kontakter hjemmet. Situationen afgør om henvendelsen foregår pr. telefon i første omgang, eller om man opsøger familien på bopælen.
• Ved kontakten med hjemmet drøftes, hvad de øvrige elever i klassen og deres forældre skal vide om dødsfaldet. Fra skolens side skal det udtrykkes, at vi har behov for at give information videre til de øvrige klassekammerater, der næppe kan undgå at være berørt af hændelsen.
• Familien skal spørges om deres holdning til elevers og læreres deltagelse i bisættelsen/begravelsen.
• Forældrene i den berørte klasse skal være opmærksomme på psykiske reaktioner hos de unge. Forældrene bør informeres om, at det er en god idé at give sig tid til at tale om dødsfaldet.
• Linjeteamet og skolelederen beslutter hvorledes den berørte unge skal modtages igen i skolen. Den berørte unge må ikke mødes med tavshed. Det kan overvejes om klassekammerater skal skrive et brev til den berørte elev, for dermed at give mulighed for at udtrykke medfølelse.
• Den berørte elev skal i videst muligt omfang følges tæt i den efterfølgende tid og tilbud skal gives om samtale med skolens psykolog. Skolelederen har i øvrigt ansvaret for, at den berørte elev tilbydes hjælp i op til 6 måneder efter dødsfaldet.

• Klasselæreren sikrer, at informationen er korrekt.
• Klasselæreren orienterer ledelsen og den pågældende elevs øvrige lærere og de enkelte teams.
• Klasselæreren er forpligtet til at kontakte hjemmet for at aftale, hvordan situationen skal håndteres. Aftalen skal indeholde anvisninger på hvordan skolen skal holde kontakt med hjemmet fremadrettet. Hjemmebesøg, hospitalsbesøg m.v. og hvem, der skal orienteres: Klassen, service- og kontorpersonale, lærergruppen.
• Teamet aftaler, hvordan der skal orienteres i klassen blandt kammerater. Det overvejes, hvordan det gøres hensynsmæssigt i forhold til at den pågældende unge føler sig velkommen i klassen uden hverken overdreven omsorg eller at føle sig helt forladt, fordi kammeraterne forsøger at undgå ham/hende.
• Aftalen med hjemmet skal forelægges de involverede personer.
• Den berørte elev skal i videst muligt omfang følges tæt i den efterfølgende tid og tilbud skal gives om samtale med skolens psykolog.

Forholdsregler på ulykkesstedet

• Tilstedeværende personale/personale først til stede, sørger for at underrette skoleleder og gør indsats for at holde eleverne væk fra ulykkesstedet og ambulance tilkaldes.
• Personalet tager sig specielt af dem, der har været vidner til ulykken.
• Hvis det er nødvendigt hentes klasselæreren eller andre lærere.
• Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Underretning 

• Skolelederen underretter, efter vurdering af ulykkens omfang, elevens/elevernes hjem om ulykken.
• Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst.
• Skolelederen informerer, efter vurdering af ulykkens omfang, personalet.
• Skolelederen giver, efter vurdering af ulykkens omfang, besked til sundhedsplejerske og eleverne snakke om det, de tænker og føler. Klasselæreren sørger for, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus.

Opfølgning

• De eventuelt fraværende elever, får direkte besked om ulykken af læreren.
• Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Hav opmærksomhed på, at nogle som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere.
• Elever, som har behov for det, skal tilbydes efterbehandling.
• Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder en udpeget kontaktperson kontakt med hjemmet og sygehuset.
• Hvis en elev får varige mén efter ulykke, følges dette specielt op af kontaktperson med hensyn til tilbagevenden.

• Får man viden om et dødsfald kontaktes skolelederen omgående. Man skal sikre sig at informationen er korrekt.
• Skolelederen orienterer den afdøde elevs øvrige lærere.
• Skolelederen orienterer resten af personalet.
• Skolelederen og linjeteamet drøfter, hvem der kontakter hjemmet. Situationen afgør om henvendelsen i første omgang foregår pr. telefon, eller om man opsøger forældrene på bopælen. Skolelederen udsender kondolencebrev til forældrene.
• Den afdøde elevs forældre orienteres om, hvad der skal foregå næste dag på skolen – bl.a. at der vil blive sendt brev hjem til samtlige elever. Hjemmet får anledning til at sige, om der er noget de selv ønsker skal siges eller gøres. Der aftales tidspunkt for næste kontakt til hjemmet.
• Forældrene skal spørges om deres holdning til læreres og elevers deltagelse i begravelsen /bisættelsen.
• Der forberedes et brev til samtlige hjem. Det er vigtigt, at forløbet forklares – med al mulig hensyntagen – så alle får den samme forklaring, og risikoen for rygtedannelse dermed minimeres. Brevet skal samtidig beskrive, hvordan dagen er forløbet på skolen og hvordan de næste dage vil forløbe. Det skal endvidere fremgå af brevet, at forældrene skal være opmærksomme på psykiske reaktioner hos de unge, samt at det er en god idé at tale om hændelsen.
• I tiden umiddelbart efter dødsfaldet, er det vigtigt, at vi som skole har skærpet opmærksomhed på de øvrige elevers reaktioner. Skolelederen og skolepsykologen kan evt. bistå med råd og vejledning. I samarbejde med hjemmet besluttes det, hvordan man i øvrigt vil mindes afdøde, eksempelvis ved levende lys etc.
• Hvis beskeden om dødsfaldet kommer i skoletiden, hejses flaget på halv stang inden mindehøjtidelighed i salen. Skolelederen orienterer alle lærere forud for mindehøjtideligheden og de enkelte lærere er ansvarlige for at orientere i klasserne. Derefter afholdes mindehøjtidelighed i salen med mindeord, 1 minuts stilhed og sang/salme. Salen skal være udsmykket til lejligheden – eksempelvis med levende lys. Kommer meddelelsen udenfor skoletid, anvendes planen den efterfølgende dag.
• Senere: Det er vigtigt, at vi i de berørte klasser med jævne mellemrum husker at tale om den afdøde elev.

• Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre sig, at informationen er korrekt.
• Skolelederen orienterer personalet, elever og forældre. Der afholdes mindehøjtidelighed, med mindeord, 1 minuts stilhed og sang (evt. Altid frejdig…)
• Familien kontaktes af skolelederen eller eventuelt af nærtstående kollega. Situationen afgør om henvendelsen foregår pr. telefon i første omgang, eller man opsøger familien på bopælen. Skolelederen udsender kondolencebrev.
• Familien orienteres om, hvad der skal foregå på skolen næste dag.
• Familien skal spørges om deres holdning til elevers deltagelse i begravelsen / bisættelsen. Skolelederen skriver mindeord til skolens intranet.
• Flaget hejses på halv stang. Der afholdes mindehøjtidelighed i salen med mindeord, 1 minuts stilhed og sang/salme. Salen skal være udsmykket til lejligheden – eksempelvis med levende lys.

Klassen laver en aftale med eleven om, hvordan eleven selv ønsker, at det håndteres. Linjelæreren følger løbende op på aftalen.

Børn og unges forståelse af døden hænger sammen med, hvor gamle de er. Det samme gælder for forestillinger de gør sig i forbindelse med deres fars eller mors død.

14 – 18 år

Børnene / de unge er i en fase af livet, hvor de frigør sig fra hjemmet. Det gør det ofte ekstra svært at bearbejde tabet og sorgen. Mange føler, at dødsfaldet forhindrer dem i at leve og more sig som andre unge. De får dårlig samvittighed og undertrykker deres behov. Reaktionerne kan spænde fra at spille høj musik – til den totale fornægtelse af sorgen. Har der været mange konflikter mellem den unge og den afdøde, kan det fremkalde stærke minder, som giver en dybfølt skyldfølelse. Tanker om selvmord for at genforenes med den døde kan forekomme.

Nogle af de almindeligste sorgreaktioner er:

• Angst
• Stærke minder
• Søvnforstyrrelser
• Tristhed, længsel, savn
• Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
• Skyld, selvbebrejdelse og skam
• Skolevanskeligheder
• Fysiske gener

Andre mulige sorgreaktioner:

• Regressiv adfærd
• Social tilbagetrækning
• Fantasier
• Personlighedsforandringer
• Fremtidspessimisme
• Spekulationer over årsag og mening
• Vækst og modning

Det er linjelærerens ansvar at følge op på, om eleven udviser forbedret trivsel.

Tegn på, at elevens trivsel forbedres ses ved, at eleven i sin sorgfase med tiden når

’nyorienteringsfasen’ i nedenstående reaktionsmønstre (fra Cullberg: ’Krise og udvikling’):

Chokfasen

Uvirkelighedsfølelse (Kortvarig. Fra et par timer til nogle dage)

• Handler ikke rationelt
• Der er voldsomme følelsesudladninger
• En forstyrret virkelighedsopfattelse

Reaktionsfasen

(varighed fra uger til flere måneder)

• Forsøg på at genetablere en mening eller forståelse
• Smerte og sorg
• Søvnforstyrrelse, manglende appetit
• Psykologiske forsvarsmekanismer

Bearbejdningsfasen

(Kan vare i over et år)

• Accept af at det skete ikke kan ændres
• Færre psykiske forsvarsmekanismer
• Mere almindelige og forståelige løsningsmetoder

Nyorienteringsfasen

(Vil bestå hele tiden)

• Normal psykisk balance
• Orientering imod fremtiden

Hændelsen er blevet en integreret del i livserfaringen. Personen vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder.