Retningslinjer for linjeskift

Få et overblik over retningslinjerne for linjeskift på UCN10, og hvordan vi sikrer en smidig overgang for vores elever, som ønsker at skifte linje.

Retningslinjer for linjeskift på UCN10

På UCN10 har vi klare procedurer for linjeskift, der sikrer, at overgangen sker på en måde, der understøtter elevens trivsel og læring. Alle beslutninger om linjeskift træffes på baggrund af en samlet vurdering af elevens behov og de praktiske muligheder.

Ønske om linjeskift før skolestart

  • Hvis en elev ønsker at skifte linje inden skolestart, skal eleven og forældrene henvende sig til kontoret med ønske om linjeskift samt en kort begrundelse.
  • Hvis ønske om linjeskift sker efter introduktionsdagen i juni for de nye elever, vil klasselæreren for den afgående og modtagne linje blive inddraget inden der træffes beslutning om godkendelse af linjeskift.
  • Ledelsen undersøger, om der er ledig plads på den ønskede linje. Hvis der er plads, og der ikke er forhold i øvrigt som taler imod et linjeskift, vil linjeskiftet blive godkendt.
  • Kontoret orienterer derefter elev og forældre. Hvis linjeskiftet sker efter introduktionsdagen i juni for de nye elever, orienteres også klasselærerne for både afgående og modtagende linje.

Ønske om linjeskift efter skolestart og frem til uge 35

Linjeskift sker som udgangspunkt ikke den første måned af skoleåret for at give eleverne tid til at få et ordentligt indtryk af deres linje og klasse. Ønske om linjeskifte skal være afgivet senest i uge 35.

  • Hvis en elev ønsker at skifte linje efter skolestart, skal elev og forældre orientere klasselæreren.
  • Derefter skal elev og dennes forældre senest i uge 35 kontakte kontoret med ønske om linjeskift og en begrundelse.
  • Efter uge 35 vil ledelsen tage stilling til ønsker om linjeskift.
  • Klasselæreren tager en samtale med eleven og eventuelt dennes forældre for at sikre, at eleven fortsat ønsker skiftet. Klasselæreren orienterer derefter ledelsen.
  • Hvis der er plads på den ønskede linje, vil ledelsen drøfte sagen med de berørte klasselærere og beslutte, om skiftet kan imødekommes.
  • Ledelsen tager stilling til linjeskiftet ud fra en samlet vurdering af ønsket om linjeskift, herunder begrundelsen for ønsket samt forholdene omkring den afgående og modtagne klasse.
  • Hvis linjeskiftet godkendes, orienteres eleven, forældre og klasselærerne for begge linjer, og en plan for skiftet aftales.

Ønske om linjeskift efter uge 35

Linjeskifte efter uge 35 vil kun i særlige tilfælde blive imødekommet.

  • Hvis en elev efter uge 35 ønsker linjeskifte, skal eleven og forældrene drøfte ønsket med klasselæreren.
  • Hvis eleven fortsat ønsker skiftet, kontakter eleven og forældrene skolens ledelse med ønske om linjeskifte og en begrundelse.
  • Ledelsen inddrager klasselærerne for både afgående og modtagende linje i vurderingen.
  • Ledelsen tager stilling til linjeskiftet ud fra en samlet vurdering af ønsket om linjeskift, herunder begrundelsen for ønsket samt forholdene omkring den afgående og modtagne klasse.
  • Hvis linjeskiftet godkendes, orienteres alle parter, og en plan for skiftet aftales.

Praktisk gennemførelse af linjeskift

  • Når et linjeskift er godkendt, aftaler klasselærerne for både afgående og modtagende linje, hvornår og hvordan skiftet skal ske.
  • Klasselæreren for den modtagende linje byder eleven velkommen og introducerer eleven til klassen og arbejdet i klassen.
  • Praktiske aspekter såsom ændring af skema og materialer koordineres af kontoret i samarbejde med lærerne.

Kontakt

10. klasseskolen UCN10 i Brøndby

Nykær 44
2605 Brøndby

Telefon: 43 28 39 00

Mail: ucn@brondby.dk

Kontorets åbningstider

Mandag - fredag: Kl. 09.00 - 15.00

 

Er der optaget på telefonen, kan du indtale en besked eller skrive en e-mail, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Sidst opdateret den 26. august 2024