Snus- og røgfri skoletid

På UCN10 hjælper vi dig

Hvorfor
På UCN10 har vi valgt at gøre skoletiden og arbejdsdagen snus- og røgfri.
Det gør vi, fordi vi ønsker at påvirke vores elever og gøre det lettere at blive / eller forblive nikotinfrie.

Hvordan
På UCN10 ryger eller tager snus hverken elever eller personale i skole- og arbejdstiden. Det gælder også i de pauser, der kommer i løbet af dagen.

Rammer
På UCN10 skal vi hjælpe hinanden med at være snus- og røgfri i skole- og arbejdstiden.
Det gør vi ved altid at tage snakken med en elev, lærer eller andet personale, hvis vi møder dem rygende i vores skole- og arbejdstid - eller ser der tages snus.

Lærere er forpligtet til at gå i dialog med elever, der enten ryger eller tager snus i skoletiden.
Ser man gentagne gange den samme elev tage snus eller ryge i skoletiden, skal det videreformidles til skolelederen

  • Skoleleder indkalder eleven til samtale på kontoret
  • Ved yderligere gentagelse sendes brev hjem til forældre
  • Ved yderligere gentagelse kaldes forældre til samtale på skolen

Dialog
Hvordan taler vi egentlig med hinanden om rygning?
”DU må ikke tage snus eller ryge” ….. kunne også skiftes ud med:

  • Synes du det er svært at holde op?
  • Vil du gerne holde op eller?
  • Hvor meget er det ca. om ugen?
  • Hvor mange timer kan du undvære snus eller en smøg?
  • Har du deltaget på skolens snus- og rygestopkursus?
Sidst opdateret den 20. april 2023