UNICEF Rettighedsskole
Læs om vores spændende arbejde med fokus på trivsel, demokrati og unges rettigheder på UCN10.
Skolen er i 2025 blevet certificeret som UNICEF Rettighedsskole. Vi er den første 10. klasseskole i Danmark, der opnår denne titel. Og det er vi stolte af.
Certificeringen viser, at vi på skolen arbejder aktivt med at integrere de unges rettigheder i skolens dagligdag og udvikling, idet vi forpligter os til at skabe en ramme, hvor eleverne involveres i udvikling af skolen samt har indflydelse på beslutninger, der vedrører dem.
Her på skolen fokuserer vi på at skabe et miljø, hvor alle elever føler sig trygge, respekterede og inkluderet. I undervisningen arbejder vi aktivt med FNs Børnekonvention, der dyrker det forpligtende fællesskab samt understøtter elevernes demokratiske dannelse og sikrer, at eleverne er bevidste om deres rettigheder.
Vi arbejder på at styrke trivsel, relationer og indsigt i egne handlemuligheder gennem en række aktiviteter, der omfatter ugentlige rettighedstimer, workshops, café eftermiddage, foredrag og udendørs aktiviteter.
Sammen skaber vi en skole, hvor eleverne trives og udvikler sig i et miljø baseret på respekt, medindflydelse og fællesskab.

FN's børnekonvention
Fakta om UNICEF rettighedsskole
Du kan læse mere om UNICEF rettighedsskole på UNICEFS hjemmeside om UNICEF Rettighedsskoler
Du kan læse mere om FN's børnekonvention på UNICEFS hjemmeside om FN's børnekonvention