UNICEF Rettighedsskole
Vi arbejder på UCN10 mod at blive Danmarks første UNICEF Rettighedsskole for 10. klasse. Læs om vores spændende rejse mod at skabe en skole med fokus på trivsel, demokrati og unges rettigheder.
På UCN10 er vi i fuld gang med at blive en UNICEF rettighedsskole for skoleåret 2024/25. Som den første 10. klasseskole i Danmark, der udnævnes som rettighedsskole, forpligter vi os til at skabe en ramme, hvor eleverne involveres i udvikling af skolen.
Sammen med UNICEF arbejder vi på at styrke trivsel, relationer og indsigt i egne handlemuligheder gennem en række aktiviteter, der omfatter ugentlige rettighedstimer, workshops, cafèeftermiddage, foredrag og udendørs aktiviteter.
Vores rettighedsråd, som inkluderer både elever og lærere, står i spidsen for at sikre, at rettighederne integreres i skolens hverdag. Vi ser frem til et skoleår fyldt med spændende initiativer, der dyrker det forpligtende fællesskab og understøtter elevernes demokratiske dannelse.
Sammen skaber vi en skole, hvor eleverne trives og udvikler sig i et miljø baseret på respekt, medindflydelse og fællesskab. Vi glæder os til at tage hul på dette nye kapitel i samarbejde med vores elever, forældre og medarbejdere.
Fakta om UNICEF rettighedsskole
Du kan læse mere om UNICEF rettighedsskole på UNICEFS hjemmeside om UNICEF Rettighedsskoler
Du kan læse mere om FN's børnekonvention på UNICEFS hjemmeside om FN's børnekonvention